Hvad skal man gøre hvis man ikke kan sove?

Der er mange tips på nettet til at sove bedre – sådan noget med at spise sundt, dyrke motion og ikke drikke kaffe. Lider du af søvnløshed, har du sikkert læst det hele, så det vil jeg ikke trætte (!) dig med. Når du er havnet her, er du måske interesseret i hvordan jeg kan hjælpe dig, så her er ganske kort hvad jeg gør hvis jeg ikke kan falde i søvn:

Jeg slapper godt af til guidede meditationer, så jeg tager mine SleepPhones på (bløde, flade hovedtelefoner der er rigtig behagelige at sove med) og lytter til en guidet meditation der er lavet til at falde i søvn til. Jeg vil naturligvis anbefale min egen “Godnat – giv slip, og sov godt“.

Lyd kan ikke kun hjælpe dig til at falde i søvn, men også til at sove godt. Jeg bruger den Hemi-Sync-fil/cd der hedder SuperSleep. Det er støj med nogle særlige frekvenser der hjælper hjernen med at komme i de rette svingninger – det der hedder Delta-bølger (det 3. og dybeste stadie af kroppens 4 søvnstadier som du kan læse mere om her). Det er der kroppen restituerer. Hvis du ikke aner hvad Hemi-Sync er, kan du høre mig fortælle om det her:

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Nu er det jo ikke muligt at skifte musik på telefonen når man er faldet i søvn, så vil du både høre en falde i søvn-meditation og noget lyd som SuperSleep, kan jeg anbefale dig, som jeg selv har gjort, at installere en app på din smartphone der kan styre den slags. Den jeg bruger, hedder Sleep Now! og kan downloades her til Android. Jeg tænker at der nok findes en lignende til iPhone og Windows Mobile også.

Med den kan jeg vælge en fil at falde i søvn til, en at at sove på (som jeg kan sætte på repeat så længe jeg skal sove), og en at vågne på. Her bruger jeg ofte også en guidet meditation, og vil selvfølgelig igen anbefale min egen morgenmeditation “Den vigtigste dag i dit liv. Ud over den, bruger jeg tit en med Hemi-Sync der hedder Morning Exercise.

Jeg håber det var noget du kunne bruge til at sove bedre. 🙂